Da Anne Juel Jørgensen var barn i 1980'erne, skulle hun stå i kø med sin mor for at betale en regning i banken.

Det gør ikke noget, at dit barn kommer til at klatte pengene væk

Anne Juel Jørgensen, børne- og ungechef i Danske Bank

Den læring har hendes egne børn aldrig fået. De er derimod vokset op med, at pengesedler er erstattet af overførsler på Mobilepay og Dankort – og det er ikke ligegyldigt, mener hun.

- Børn har ikke samme forståelse af penge i dag, og det er tydeligt, at mange forældre glemmer at snakke om penge med deres børn, siger Anne Juel Jørgensen, der er børne- og ungechef i Danske Bank, til TV 2.

Derfor har hun skrevet bogen 'Giv dit barn gode pengevaner' med råd til forældre om, hvordan de kan lære deres børn om økonomi. Noget, der også er fokus på i den kommende uge.

Fra mandag vil 600 klasser på grundskolens ældste klassetrin nemlig i en såkaldt pengeuge blive undervist i privatøkonomi.

Lærer ikke, at penge kun kan bruges én gang

I pengeugen skal eleverne blandt andet lære at lægge budget, hvilke overvejelser de skal gøre sig, inden de låner penge, og hvad renter er.

Alt sammen noget, der skal klæde dem på til at træffe kloge økonomiske valg senere i livet, fortæller Finans Danmark, der står bag ugen sammen med Forlaget Alinea og Danmarks Matematiklærerforening.

- Vi ved, at forståelse for ens egen privatøkonomi er et vigtigt fundament for et godt voksenliv. Begreber som ÅOP, realkreditlån og studiegæld stifter mange uundgåeligt kendskab til på et tidspunkt, siger Stine Luise Goll, der er kommunikationsdirektør i Finans Danmark, i en pressemeddelelse.

Også Anne Juel Jørgensen mener, at der er brug for, at unge får undervisning i økonomi.

Men hun peger også på, at forældre har stor betydning for, hvordan deres børn griber økonomi an.

- Hvis man for eksempel bare giver og giver sine børn, så lærer de ikke, at penge kun kan bruges én gang. Fordi penge er usynlige, kan det give børn en idé om, at man bare kan købe og købe, siger hun.

Tager kviklån og ender i RKI

Børne- og ungechefen ser ellers en tendens til, at unge interesserer sig mere for penge end tidligere, og at det store flertal har godt styr på det.

- Men jeg kan være bekymret for, at det stadig er de unge, der har høj gæld, tager kviklån og ender i RKI (register for dårlige betalere, red.), fortæller hun og peger på, at der stadig kun er lavet meget lidt forskning af, hvad det betyder for børns forståelse, at de vokser op med digitale penge.

- De digitale penge er jo nemmere at bruge og kræver bare et swipe, og børn i dag bliver fra en tidlig alder præsenteret for, at de kan købe ting gennem deres onlinespil, siger hun.

Når vi har pengene, vil vi gerne give vores børn alt det, de ønsker sig

Anne Juel Jørgensen, børne- og ungechef i Danske Bank

Anne Juel Jørgensen mener samtidig, at det i dag er blevet almindeligt, at børn allerede fra otteårsalderen har en smartphone eller andre dyre ting. Noget, der også påvirker deres fornemmelse af penge.

- Når vi har pengene, vil vi gerne give vores børn alt det, de ønsker sig, og den brede middelklasse kan godt. Men hvis børnene ikke har en forståelse af, at det er dyrt, kan de få et chok, når de flytter hjemmefra og skal have en hverdag til at fungere, siger hun.

Læs også: Budget, renter og kviklån: Skoleelever lærte om økonomi i 'pengeuge'

Derfor råder hun forældre til at holde fast i lommepengene.

- På den måde lærer barnet, at man skal arbejde for penge, får erfaring med at spare op og oplever den glæde, de får, når det er lykkedes, forklarer hun.

Det kan åbne for en snak om, at man nogle gange er nødt til at prioritere i sine penge og vælge, hvad de skal bruges til.

- Det gør ikke noget, at dit barn kommer til at klatte pengene væk, for så kan du tage en snak med barnet om, hvorvidt det gjorde det glad og var det værd.